Menu

Simple Feasts kontroversielle reklame

Kød = cigaretter? Ja, ifølge ny kampagne

Det er efterhånden de færreste, der anfægter cigaretters skadelige virkning – talrige undersøgelser har vist, at regelmæssig rygning har konsekvenser, som strækker sig fra dårlig kondition til en væsentlig højere risiko for kræft. Men hvad med den store hakkebøf, der står på menuen i aften? I en ny kampagne sammenligner måltidskassevirksomheden Simple Feast, kødspisning med rygning og opfordrer i samme ombæring danskerne til at skære ned på kødet. De sælger bl.a. vegetariske måltidskasser.

Hotline skal hjælpe hr. og fru Danmark med at droppe kødet

Og Simple Feast mener det tilsyneladende (relativt) alvorligt. Virksomheden har nemlig oprettet en hotline bemandet af ernæringseksperter, hvor kødspisende danskere, der går med overvejelser om eller sidder inde med spørgsmål ift., hvordan de kan skære ned på eller sågar droppe kødet, kan få rådgivning. Forhåbningen er, at danskere, som er seriøse omkring ønsket at skære ned på deres kødforbrug, vil gribe knoglen. ”Der sidder uddannede ernæringseksperter og læger bag telefonerne, så hvis du vil have seriøse spørgsmål, så får du seriøse svar,” udtaler administrerende direktør i Simple Feast, Jakob Jønck.

Hotlinen er en del af en større kampagne, der blandt andet også omfatter reklamer på TV, togstationer, busser og uddannelsesinstitutioner landet over – alt sammen med målet om at sætte spørgsmålstegn ved vores allesammens kødforbrug og skabe debat om kødets – ifølge Simple Feast – skadelige virkninger.

Et realitycheck og en opfordring til handling

Det er naturligvis altid en god idé at overveje, hvem der er afsenderen af et budskab, der forsøger at skabe debat, og i denne forbindelse er de færreste formentlig i tvivl om, at Simple Feast har en kommerciel interesse i kampagnen – nemlig at få flere danskere til at hoppe med på vegetar- eller veganervognen og forhåbentlig abonnere på virksomhedens måltidskasseordning. Ikke desto mindre udtaler Jakob Jønck, at der også ligger noget mere ideologisk til grund for kampagnen. ”Meningen med kampagnevideoen er at få os til at kigge på os selv og sige: hvor er det absurd den måde, vi lever på,” siger direktøren til dagbladet Politiken.

Et realitycheck og en opfordring til handling? Bedøm selv – se videoen nedenfor:

Misvisende eller ej?

Sammenligningen af vores kødforbrug med rygning har allerede bragt manges sind i kog, der påstår, at kampagnen både er usaglig og misvisende. De kritiske røster påpeger blandt andet, at kød (processeret okse- og svinekød) ifølge WHO øger risikoen for visse kræftsygdomme med 18%, mens rygning udsætter dig for en væsentlig større risiko – helt op til 2.500%. Statistikkerne taler således umiddelbart sit tydelige sprog – i hvert fald for så vidt angår den øgede risiko for kræft. Og flere eksperter mener da også, at der snarere er tale om en skræmmekampagne end reel oplysning. ”At droppe kødet kan være okay, men det er vildledende at bruge skræmmekampagner og sammenligne det med rygning. Det er helt ude i hampen,” mener ernæringsprofessor Arne Astrup fra KU ifølge Politiken.

Selv mener Simple Feast, at sammenligningen skal forstås som en ”absurd joke”. Hvad synes du? Giv din mening til kende, og lad os høre, om du er enig i kampagnens budskab.

Avatar photo

af Daniel | 1. oktober 2018

Sådan kommer du i gang

Vælg leverandør

Vælg din ønskede leverandør af måltidskasser fra vores store udvalg

Få leveret til døren

Vores leverandører leverer din måltidskasse lige til din hoveddør.

Tilbered maden

Tilbered maden - dette tager oftest blot 15-30 min.

Aarstiderne; nu med weekendlevering af måltidskasser

Blandt andet nævnt her: